skip to Main Content

MBSR

Mindfulness Baseret Stress Reduktion

Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) er et struktureret mindfulness program, der følger et fast curriculum med evidensbaseret indhold.

MBSR anbefales af Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk som både forebyggende indsats under mental sundhed og som videnskabeligt veldokumenteret program med effekt på stress, angst, depression og kroniske smerter hos både ellers raske personer og kronisk syge.

Nyere forskningsområder inkluderer effekten af mindfulness-baserede interventioner til PTSD, tinnitus, spiseforstyrrelser og ADHD. Kilde: Sundhed.dk

Hos personer med kroniske smerter ses desuden en større accept af smerterne, så de opleves mindre indgribende i dagligdagen.

Effekterne underbygges af hjerneforskning, hvor hjernens struktur og funktion ændres i områder, som står for regulering af stress. Konsistente fund viser således ændringer i amygdala, hippocampus, insula og den frontale del af pandelappen.

Der foreligger dokumentation for effekten af MBSR, som er sammenskrevet i systematiske oversigtsartikler og metaanalyser:

 

Formål
Formålet med kurset er at lære at integrere en række færdigheder, der gør det muligt effektivt at håndtere stress, lettere angst og depression eller kronisk sygdom i hverdagen. Når du styrker din opmærksomhed, opnår du større balance og bedre overblik. Du bliver bedre til være nærværende i hverdagen.

Igennem et MBSR forløb kan du lære at tage bedre vare på dig selv og udvikle egenomsorg samt finde tilbage til en meningsfuld forbindelse imellem din krop, dine tanker og dine følelser.

Form
Programmet foregår på et hold med andre deltagere, fordi erfaringen viser, at når man øver sig sammen med andre, øger det motivationen og disciplinen. Holdet understøtter samtidig følelsen af forbundethed og fællesskab, idet læreren med sin særlige tilstedeværelse vil sørge for at skabe en tryg ramme, som er med til at udvikle ”compassion” (venlighed) overfor sig selv og andre.

Man får som deltager mulighed for at dele sine erfaringer undervejs med de andre på holdet, men det er vigtigt at understrege, at MBSR ikke er en terapiform.

Indhold
MBSR programmet finder sted i vores lokaler på Skodsborg og forløber over 8 uger med ugentlige møder af 2 ½ timer samt en hel retrætedag.

Der laves forskellige mindfulness øvelser såsom body scan, yoga/mindful bevægelse og siddende meditation. For at få det forventede udbytte, er det vigtigt, at man som deltager er indstillet på at opretholde en daglig indsats hjemme, hvor man typisk skal påregne at øve sig ca. 45 minutter, 6 gange om ugen.

Mere specifikt træner du evnen til at opdage negative tankemønstre, når de opstår, samt evnen til at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser. Du arbejder med kropsbevidsthed og regulering af følelser.

Udbytte
De dokumenterede effekter af kurset tæller blandt andet: Mere energi, større tilfredshed, bedre koncentration og hukommelse, mindre stress, bedre søvn og færre smerter.

Praktisk information

Datoer Skodsborg lokation
8 ugers MBSR kursus med fysisk fremmøde kører fra d. 30/8 til d. 25/10 2021

  1. gang 30/8 kl. 17.30-20.30
  2. gang 6/9 kl. 17.30-20
  3. gang 13/9 kl. 17.30-20
    (obs tirsdag)
  4. gang 20/9 kl. 17.30-20
  5. gang 27/9 kl. 17.30-20
  6. gang 4/10 kl. 17.30-20
  7. gang 9/10 fordybelsesdag (heldag fra 9.00-15.30)
  8. gang 11/10 kl. 17.30-20
  9. gang 25/10 kl. 17-20

+ 6 ugers Mindfulness online meditation mandage kl. 14.30-15.30 (optages) 1/11-6/12 2021.

Budget
Kr. 5.900 excl. moms

Back To Top